Etnografi og design

Den første undervisningsgang tog form som en slags "sensitivisering" imod det at observere og lære af forholdene mellem mennesker og ting. Men det kom måske ikke helt tydeligt frem hvordan en sådan sensibilitet kan bruges i praksis - og hvad der kan være potentielt problematisk ved at forestille sig etnografisk (rig) viden som en del af system design processen. Tillad mig at forklare: Det synes at være "common knowledge" (mange steder) at man skal bruge "blødere" viden (af et etno/socio/humanist tilsnit) for at kunne påbegynde et design. Men som denne artikel argumenterer så er forholdet mellem den "sensible etnograf" og den praktiske udvikler ikke nødvendigvis helt gennemtænkt. Artiklen argumenterer for at det ikke nødvendigvis er "etnografens" opgave at afdække kravsspecifikationer, men at forholdet mellem etno-viden og praktisk viden skal ses som gensidigt konstruerende i løbet af en proces. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at konstruere etnografens viden som det der kan igangsætte en design process ved at komme med noget viden om hvad brugerne "vil have" eller har "brug for". Det er heller ikke tilstrækkeligt at bruge etno-viden som et "sanity check" i en evaluering af et produkt. Forfatterne (som er fra Equator projektet - et højt anset Engelsk forskningsprojekt om bl.a. ubiquitous computing) argumenterer for at det er mere hensigtsmæssigt at fokusere på gensidigheden i forholdet mellem etno og design. På den måde bekræfter de den iterative tilgang hvor man løbende udsætter den viden man har og det produkt man har for forløb der involverer brugere - processen bliver gensidigt konstituerende og ikke kausalt fremadskridende...det sætter naturligvis ens projektledelseskompetencerne på en hård prøve, men som de skriver er det i dette samspil at der er mulighed for explorative designs der skaber nye, innovative tilgange til teknologi-design (se side tre, nederst: "technology becomes a vehicle for social research, the results of which in turn propel design"...)